Succes ved Vallø Sportsrideklubs C-stævne i dressur

OBS! Billeder kommer snarest....

I weekenden 4-6 august blev der holdt C-stævne i dressur i Vallø Sportsrideklub. Det er i denne klub de fleste af os på Lundemarksgaard er medlem og Lotte sidder endog i bestyrelsen & dressurudvalget, så der var godt med fart på i denne weekend.

Fredag havde vi klubklasser for yngre ponyer og heste og her deltog Sara med sin nye pony Pigall i LC1B og de vandt flot klassen med 65%!!!

Lørdag lagde vi ud med en opvarmnings LB1 for ponyer hvor Sara/Tante startede og blev nr. 2 - kun slået med et point. Lige efter var der Højelse Cup finale 1. afdeling, hvor Sara/Tante kom på en delt 1.plads og dermed lå de jo allerede der rigtig godt til 2. afdeling af finalen, som lå om søndagen. Efter Højelse Cuppen skulle Julie/Scarlet starte LB2 hvor de fik flotte 64% og blev 1.uplaceret.

Søndag startede med 2. afdeling af Højelse Cuppen - Sara startede sidst idet hun havde haft det bedste resultet om lørdagen. Der var nu heller ingen tvivl og Sara/Tante vandt ligeledes 2. afdeling og blev dermed også den samlede vinder af Højelse Cuppen - STORT TILLYKKE!!

Derefter tog vi et smut over på hestebanen hvor Lotte/Figaro havde vovet sig ud sammen med hestene i deres anden LA1 og anden LA2. Dette gik dog strålende idet de fik en 2.plads med 67% i LA1 og vandt LA2 med 65% - SEJT AT BANKE HESTENE MED SIN PONY:-)

Til sidst kom Distriktsmesterskabet for hold hvor vi havde et hold med for Vallø Sportsrideklub. Vores piger Julie/Scarlet, Sara/Tante, Mikkala Krog/Koheil Bartahus & Katrine H. Hoxer/Thor's Bonjour var rigtig nok op mod eliten i dette felt - her var gamle landsholdsponyer med nye ryttere som dog inden dette stævne havde vundet flere klasser ved landsstævner - men alligevel sluttede vores hold på en flot 3.plads og det var ikke svært at høre at de var på hjemmebane, for da deres navn blev råbt op var der hylen og skrålen til den store guldmedalje så hverken vinderne eller nr. 2 kunne følge med:-)

Da Sara/Tante vandt Højelse Cuppen havde det ikke været muligt at give hende vand, da hun skulle ride Distriktsmesterskab senere på dagen - men det var nu ingen hindring, for da Sara kom hjem til Lundemarksgaard stod hele banden parat med vand, spande og vandslange så hun fik nu også lov at blive våd som en rigtig vinder bliver det:-)