Triumph og Trine sejrer...

 

Vi har modtaget en dejlig mail fra Helle, Trine og Triumph:

Hej Alle på Lundemarksgaard
 
Lige en forårshilsen her fra jylland.
Det har været en barsk vinter for os, i 3 mrd. har vi ikke kunnet træne herhjemme, vi har skullet køre hver gang i alt slags møgvejr.
Vi overvejede på et tidspunkt at flytte Triumph ned på rideskolen, som er et godt sted og så kunne vi nemmere træne. Men vi besluttede at han skulle bliver herhjemme og så måtte vi køre. Vi kan ikke undvære ham og her bliver han kigget til 15 gange om dagen og nusset og kommer ud. Lige pludselig syntes jeg at en boks på rideskolen mindede om et fængsel og hvem skulle putte ham om aftenen og kysse ham godmogen? Nej, samværet med sin pony er lige så vigtig som træning, så vi har været stædige. Og det er faktisk gået rigtig fint, når man ser bort fra at vi til tider har været ved at dø af kulde. 
Stævner har der ikke været meget af, flere er blevet aflyst pga vejret eller mistanke om kværke. Vi var dog i Vejle i Feb. men der havde lige været landsstævne så der hang draperinger over alt og dem syntes Triumph ikke om så han kørte sig selv helt op og troede at han sidste time var kommet. Trine var godt nok træt af ham, men det var hurtig glemt. 
Så her i weekenden var vi til udvidet D stævne på Skovly vi skulle også afholde vores klubmesterskab i dressur. Vi er en dressurklub, med mange dygtige ryttere og ponyer, så det er svært at være med i fornt.
Det gik rigtig godt for os. Triumph og Trine startede LB 1  og red til 66,07
det fik de en 2. plads for. Så red de klubmesterskabsklassen til 67,92 det fik de også en 2. plads for. Søndag var det så igen en LC3 til 67,08 det blev så en 1. plads og klubmesterskabsklassen blev til 67,50. Det blev til en 3.plads.
Hvilket betød at de endte på en 3. plads i klubmesterskabet. Vi er meget glade og stolte.
17 april skal vi så prøve vores første distriktstævne og vi er ligeledes meldt til det store distriktstævne på Morsø  i maj, hvor man skal bo der i 4 dage.
Det er nyt for os, men vi glæder os.
Triumph har det godt, det håber jeg i kan se på billederne. Han får enda massage en gang om måneden, og det er noget han nyder han bliver helt salig. Lige nu går han og nyder solskinnet ude på folden, men han får først en fridag imorgen for vi skal til undervisning her til aften.
 
 
Mange forårshilsner  Triumph, Trine og Helle

Hvor er det bare flot! KÆMPE tillykke herfra!!!

Billeder: Trine og Triumph med weekendens høst :)