Stævne i Vallø

I weekenden 22-23 september var der dressur & springstævne i de fleste af pigerne fra gårdens hjemmeklub - nemlig Vallø Spoortsrideklub. Lotte der er bestyrelsesmedlem i Vallø, havde arrangeret stævnet og der var både klubmesterskab i dressur & spring, indl. runde i stevnsmesterskab i spring & kür klasser.

Mange af pigerne herfra Lundemarksgård var dog også repræsenteret ved stævnet - dog primært i dressurdelen, kun en enkelt af pigerne vovede sig ud i at springe - men læs mere om det længere nede.

Lørdag morgen startede med hest-dressur og først var det Julie/Favorit der skulle på banen - de skulle starte LC1 u. galop & LC1 mod hestene og de fik 63% og blev 1. uplac. i begge klasser.

Billede: Julie & Favorit

Efter hesteklasserne gik vi videre med pony-dressur hvor Laura & Triumph skulle starte deres første stævne - Triumph har kun været redet sådan rigtigt her i sommer og de startede Rideprøve II & LC1 u. galop - og de sejlede bare igennem programmerne og høstede 2 røde rosetter og en masse præmier:-)

Billede: Laura & Triumph med deres rosetter

Også Mie & Marie samt Julie & Simba var kommet til stævnet og de to ekvipager klarede sig også rigtig fint! Julie & Simba startede LC3 og vandt klassen med 69% mens Mie & Marie fik to flotte 2.pladser i LC1 & deres første LC3 med hhv. 68% & 65%.

Billede 1: Mie & Marie                                                             Billede 2: Julie & Simba

   

Efter dressuren begyndte springningen - her var det Trine & Zenia der skulle ud og vise fanerne - de startede LB spring for heste og vandt klassen med en flot fejlfri runde!!

Billede: Trine & Zenia

Søndag var vi på den igen - Over middag begyndte dressur for ponyer og her startede Sara & Pigall LC/LB/LA Fri dressur og fik en 3.plads med 65%

Herefter kom Klubmesterskabet for ponyer og også her var Sara & Pigall i ilden og de vandt klubmesterskabet & blev KLUBMESTRE I PONY DRESSUR 2007!!

Billede: Sara & Pigall - KLUBMESTRE I PONY DRESSUR 2007

Dagen sluttede af med hest dressur og her var det Julie/Favorit & Julie/Hera der skulle starte - I Klubmesterskabet for hest startede Julie/Favorit en LC1 og fik desværre et par kiks der kostede dem en placering og måske også klubmesterskabet - de endte dog som 1.uplac i klassen. Julie skulle også på begge ponyer starte en kür for heste - Favorit på LC2 niveau & Hera på LA niveau - Dette gik dog også over al forventning idet Julie vandt klassen på Hera med 65% & blev nr. 2 på Favorit med 63%!!   

Billede 1 & 2: Julie & hendes to vinder-ponyer - Favorit & Hera - supermestre i kür:-)