Succes på Roskilde Dyrskue...

 

Billede: Enya og Rytme med deres rosetter.


I weekenden 5-7 Juni deltog vi traditionen tro på Roskilde Dyrskue. Vi havde Lundemarksgårds Rytme med, Julie havde Lundemarksgårds Enya og Sanne Løb med Gay Countess Carmen som hun har trænet lidt inden dyrskuet.

I 3-års holdet er vi helt fantastisk stolte af at Enya ikke blot gik fløj med 23 point og ærespræmie, men simpelthen indtog titlen som skuets allerbedste 3-års hoppe!

Billeder: Lundemarksgårds Enya f. Stegstedgårds Figaro, m. Odbjergs Imari, mf. Højlunds Motley

       

    

Stort tillykke til hendes glade og stolte ejer Julie - det betaler sig at være så flittig!

I 2-års holdet fik vi for 5. år i træk fløjpladsen med vores Rytme (tidligere var det: Pandora 05, Saga 06, Viol 07, Enya 08, Rytme 09 - alle hopperne er efter vores Figaro). Det blev til 23 point og en ærespræmie, hvilket vi selvfølgelig også er meget stolte af.

Billeder: Lundemarksgårds Rytme f. Stegstedgårds Figaro, m. Odbjergs Imari, mf. Højlunds Motley

    

Carmen gik nr. 3 i 2-års holdet og fik 22 point hvilket bestemt også er rigtig flot. Dommeren mener at hun er ved at vokse og set i lyset af det var det en flot beskrivelse hun fik. Hun er en dejlig hoppe og vi glæder os til at se hende når hun bliver "voksen".

Billeder: Gay Countess Carmen f. Hamlets Merick m. Gay Countess Alberte mf. Bakkegårds Pinpoint

      

Sanne og Julie blev desuden udtaget til mønstringskonkurrence, de unge hopper var lidt for fjollede i denne konkurrence, men vi er sikre på de lærte noget om livet efter et par dage i Roskilde.

Lotte og Julie red også Roskilde kvadrille på Pandora og Hoola. Det er altid en særlig oplevelse at ride denne kvadrille.

Billeder: Hoola og Pandora i Roskilde kvadrillen