Påskestævner...

 

Kasper har været til springstævne på hans smukke Vild Kamille. Det var deres første springstævne og det var vist meningen at de skulle tage det stille og roligt, men Kasper og Kamille valgte at give den gas og det blev til to fejlfrie runder til stjerneparret. Kæmpe stort tillykke Kasper hvor er du sej!

     

Billeder: Kamille og Kasper efter en rigtig god dag

 Sara har også været i byen med Viol for første gang. De skulle starte en fri LD hvor de både startede LD1 og LD2. Viol var lige så sød som hun plejer og det resulterede i 70% i den ene klasse og 67,8% i den anden. Viol og Sara blev med de flotte procenter nr. 1 og nr. 2 i klassen. Tillykke og tak til Sara som rider Viol så flot og beviser at flittig træning betaler sig!

      

Billeder: Sara og Viol Fotograf: Emilie Glerup

Julie og Lady skulle i Havdrup starte en LA1. Det var Ladys første stævne efter barsel og vi var spændte på hvad hun sagde til det hele. Heldigvis var hun meget eksemplarisk og på trods af nogle dyre fejl opnåede de 63%. Der var mange blandt publikum som bemærkede Lady fantastiske trav og galopbevægelse -dommeren kommenterede det også, så vi var alle meget stolte af Lady og Julie.

Lumiére og Dorthe skulle både starte LA1 og LA2. I LA1 red de et flot program og opnåede 66% og en flot 2. plads blandt de mange startende.

Ghostbuster var naturligvis også til start i Havdrup. Han startede LB1 hvor han opnåede hele 70% hvilket rakte til en 1. plads. Super flot!