ØDM 09...

     

Det har igen i år været et hyggeligt og spændende ØDM. Fredag startede med gangartskonkurrence og her deltog Hemme's Kashmir med (nabo)Sidse Hemmingsen og Lundemarksgårds Hero med Frida Lindskov Stang begge ponyer er efter vores Figaro. Hero fik flotte 64%. Kashmir var bange for hele banen så det blev ikke til så meget, men vi fik set at han bestemt godt kan bevæge sig (hvilket også blev belønnet senere på weekenden).

Lørdag var der LD1 hvor Hero vandt med Sigrid, Catarina fik 2. pladsen på Hera og Kasper fik 4. pladsen med sin nye pony Kamille. I LD2 Fik C.Ance hele 72% og en 2. plads (det var hans første stævne). Catarina og Daniella fik begge 63% på Hera og Scarlet. Hero og Theseus startede LB1 hvor hero fik 2. pladsen og theseus 3. pladsen. Og så var der mesterskabet hvor Caroline og Favorit vandt.

Billeder: Catarina/Hera og Kasper/Kamille

Søndag var der tempotravridt hvor Hera og Catarina red fejlfrit og fik 2. pladsen og Kasper på Kamille red den hurtigste tid i fuld fart, men fik et ærgeligt galopspring i sidste sekundt og fik dermed 3. pladsen. Theseus vandt både kyllingespring og minispring. Pandora og Trine red to fejlfrie runder i både minispring og LC og i LC blev det også til en 2. plads. Tøserne fra Lundemarksgård var star wars i puds og pynt og de vandt for 6. år i træk. I mønstring fik Kamille og Kasper en flot 3. plads ud af de mange hopper og Sidse og Kashmir gik fløj hos vallakerne og reservefløj til BIS med flotte point og meget ros fra dommeren!

 

Billeder: Kasper/Kamille, Catarina/Hera og tøserne fra Lundemarksgård

TILLYKKE til alle! (håber ikke jeg har glemt nogen)