Året 2014 er gået....
 

Endnu et år er omme og endnu engang har der været mange sjove, seje, spændende, men også hårde beslutninger.

Året 2014 blev første år i 19 år hvor vi ikke fik nogen føl på Lundemarksgård og for mange af os var det meget mærkeligt at opleve forår og sommer helt uden føl der hopper og danser ud over græsmarkerne. Men krisen kræver nedskæringer i hestebestanden og da der ikke er så meget salg i heste/ponyer har vi også valgt ikke at sætte nogen i fol i 2014 og dermed kommer der heller ikke føl på Lundemarksgård i 2015.

         

Findes der noget bedre end forår og føltid? Her ses (fra v.) Lundemarksgårds Aura Ophelia, L. Figne & L. Hannibal


Tilgengæld fik vi hvalpe i 2014. Vores to Grand Danios hunde – Lone & King (Great Bel's Elyna & Great Bel's Kingston) – blev i april forældre til 5 skønne hvalpe. De blev opkaldt efter danse og navnene blev Boogie, Disco, Mambo, Paso Doble & Jive. Alle fik nye hjem da de var salgsklar – men efter et par måneder kom Jive (som i mellemtiden var blevet døbt Tiny) hjem til vores egen Trine & Mark i Ejby.

         

Her ses de fem skønne hvalpe fra det første kuld hvalpe - kun 2 uger gamle: "Dansehvalpene" (fra v.) Jive, Mambo, Boogie, Disco & PasoDoble

Noget uventet og ikke planlagt kom der hvalpe igen i slutningen i 2014 – denne gang var det den 29. december og resultatet er blevet 3 dejlige hanhunde, som er klar til nye hjem om ca 7 uger.

Her ses de tre dejlige hvalpe fra december-kuldet - da de også er født i 2014 bliver disse også "Dansehvalpe" (fra v. Tango, Limbo & Quickstep)

 

Vores egen Trine har også haft lidt af et år i 2014. Hun fik nemlig både sin lærereksamen, job, hus, bil, hund og hest -- og alt sammen, sammen med Mark .....

Trine & Zorbét har haft et rigtig godt stævneår hvor de har fået flere placeringer i LA* og LA** samt fået to 0-runder i MB og er dermed kun en enkelt 0-runde i MB fra at Zorbét er B-hest.

   

Tiny (oprindeligt Jive fra vores dansehvalpe) blev Trine & Marks pige efter kun et par måneder væk hjemmefra

Lundemarksgårds Zorbét blev Trines helt egen hest, da hun blev færdiguddannet


Vi har desværre måttet tage afsked med nogle af vores elskede heste i løbet af året. Fie & Ida's pony – Lundemarksgårds Kawazaki, Trines gamle springhest – Dybvadbros Zenia & den fine avls- og elitehoppe - Hattrick Firfod - som vi har fået 2 føl efter er alle taget over regnbuebroen til de evige græsmarker.

   

(Fra v.) Lundemarksgårds Kawazaki, Dybvadbros Zenia & Hattrick Firfod


Julie (forvalteren) kunne i 2014 fejre at hun havde været på Lundemarksgård og passet gårdens dronning – Odbjergs Imari - i hele 15 år.

 



Imari & Julie
- makkerpar gennem 15 år

 

Ll. Trine's Pandora flyttede ned til Nanna, Tenna & Peter sammen med deres to ponyer & Trine har lånt en hest – hoppen Malina – som sin nye bedste ven og ridehest.


  

(Fra v.) Lundemarksgårds Pandora & Nanna                                  &                               Ll. Trine & hendes nye lånehest - Malina

 

I april blev Caroline konfirmeret – og traditionen tro – havde både piger og ponyer fundet vej til kirken i stadstøjet for at ønske Caroline tillykke med konfirmationen.

(Fra v.) Ll. Fie/Agurk, Caro/Saga, Catarina/Sol, Melanie, Anna/Marie & Lotte

 

I slutningen af maj solgte Lotte & Morten deres første pony af egen avl – Lundemarksgårds Solist – til 10 årige Catja Been der allerede første gang hun havde prøvet Solist sagde at hun både havde stjerner i øjnene og hjerter i maven og at det var bare ham hun ville have! :)

Catja & Solist fandt hinanden i 2014


D. 1. Juni lånte vi Hannibal ud til Natasja, som siden da har fået sat nogle muskler og vist at han så sandelig hører til på dressurbanerne. De har i deres første halve år udviklet sig meget og har ligeledes klaret sig super godt til stævnerne – heriblandt vandt de gangartsklassen til ØDM med 83,8%, Hannibal fik sit ”R” med 74,8% til Ungchampionaterne (6 års championatet) og debutteret i LA1 med rigtig gode procenter!

   

Natasja & Hannibal - Fra gangartsklassen til ØDM


Caroline & Layout var også i 2014 en del af ponylandsholdet i dressur hvor de blandt andet fik en placering til det internationale stævne i Stadl Paura i Østrig. Derudover har de vundet og er blevet placeret ved mange landsstævner og de kunne slutte året og Carolines ponytid af med en 2.plads i PRT med 70 % ved årets sidste landsstævne i Hedensted. Layout er TIL SALG!

 

Layout & Caroline


Hokus er i slutningen af 2014 blevet lånt ud til Amanda og de har allerede været ude og starte LB* og LB**, som resulterede i 2 flotte 0-runder.

Trine & Hokus - Vi har desværre ikke et af Hokus & Amanda endnu, men det kommer nok snart

 

Mange andre har også klaret sig super godt på stævnebanerne i 2014, men hvis vi skulle nævne alle, ville denne nyhed blive meget lang. Derfor nævner vi blot at mange ponyer og piger har været MEGET dygtige i 2014 – alligevel vil vi dog lige nævne at 10 årige Dagmar & Futte blev nr. 2 til Sjællandsmesterskaberne for kat II.

Futte & Dagmar - nr. 2 i Sjællandsmesterskabet for kat II

I juni tog nærmest hele Lundemarksgård afsted til Roskilde Dyrskue med 4 unge ponyer til udstilling, som dér lærte sig meget af hvad livet vil byde på, når man er en pony. Lille Fie havde også sin egen Agurk med i showet på Roskilde og alt i alt havde vi nogle dejlige og hyggelige dage sammen.

           n     

(Fra v.) Aura & Caro, Figne & Sofie, Aura & Fie, Nümph & Dani samt Lilje & Julie

 

Til årets hoppe- og vallakkåring i Region Øst i juli blev Lotte & Mortens vallak af egen avl – Lundemarksgårds Tengel – kåret i 1. klasse med bronzemedalje og sikrede derved sine forældre nogle elitepoint.

      

Tengel til kåring

Vi er utrolig glade for alle de hilsner vi får fra ”vores” tidligere ponyer & heste! Uanset om det gælder stævneresultater eller blot en hilsen fra jeres liv sammen er det noget vi virkelig glæder os over og værdsætter.

1000 tak til alle jer der sender opdateringer og små historier – Måtte der komme mindst lige så mange i 2015 :)

I 2015 glæder vi os til endnu flere flotte stævneresultater fra alle vores egne, dem vi har solgt og dem der er i familie med vores ponyer/heste. Derudover glæder vi os til den store ombygning vi sætter i gang på Lundemarksgård i slutningen af januar 2015, der udmunder i at Lotte & Morten i sommeren 2015 flytter ind på Lundemarksgård sammen med Sisse & Carsten.

Må vi alle få et fantastisk 2015!! Godt nytår!