Året 2012 er gået....
 

Ja, med ét er det igen Januar og vi skriver fluks 2013 ….. - Mange ting er passeret i det forgangne år og traditionen tro, vil jeg her skrive lidt om, hvordan livet har formet sig på Lundemarksgården i det år, som vi ser tilbage på!

         

Et par snebilleder af Enya, Julie, Solist & Lilje


De flytter ind og ud!”Flokken” skifter ind imellem. Sara flyttede med sin Dino. Sara har været her på gården siden hun var ganske lille og fik sin første pony og red med en gul sikkerhedsvest. Nu er hun en ung dame med en smuk sort DV og ”ponyhaven” blev i 2012 udskiftet med et større opstaldningssted.

Lille Julie og hendes forældre Lilli og Tom fandt deres egen drømmegård, lige for enden af vores vej og efter daglig gang på Lundemarksgården i næsten 10 år flyttede familien med højdrægtige Scarlet og unge Caspian ”hen om hjørnet” til deres nye hjem.

Også Lene, Sofia og Emilie flyttede til deres egen nyindkøbte gård i Osted sammen med deres Welsh pony Swing Boy, og senere er der vist kommet flere heste på deres gård, har vi hørt.  

Nanna og hendes smukke pony Bramble kom tilbage på Lundemarksgården og det er vi alle glade for og jeg tror at især Ida nyder det, da de to er gode veninder!

Mathilde, som tidligere havde part på lille Fie's første pony, har også fået overtalt sine forældre til, at hun også skulle have sin helt egen pony. Efter at have prøvet mange forskellige, er det endt med, at Mathilde stolt har hjembragt en sød og dygtig sportponyhoppe som lyder navnet Gabby. Store Fie søgte ”orlov” fra fritidsjobbet, som hestepasser og rytter og drog i August på efterskole i Tølløse. Hun viser sig dog stadig ind imellem i week-enderne, og hun siger også at hun kommer tilbage til sommer, når efterskole året ender.

  

Billede 1: Mathilde & Gabby                                            Billede 2: Nanna & Bramble

I Februar, byttede Layout boks med sin mor. Mor Lady har nemlig boet hos Caroline i 1½ år og helt efter planen, skulle det så være Layout, som skulle være Caro's etter pony i resten af hendes ponytid og derfor kom Lady atter hjem til Lundemarksgården for at nyde livet som avlshoppe og forhåbentligt give os flere ponyer af samme kaliber, som Layout.

Susan flyttede Lacoste til en løsdriftstald, da foråret kom, og lige her ved årsskiftet er Catarina og Sol flyttet til et sted i cykelafstand fra hjemmet, men Cata ser vi heldigvis stadig indimellem, når hun kommer her og rider på andre ponyer et par gange om ugen.

Lidt salg var der da i 2012! Ida, som er lillesøster til Lille Fie og 8 år blev ponyejer i 2012. Familien købte Kawazaki (sidste føl efter Eskehøjgårds Dodo Mille og med Figaro som far) her hos os. Ida får undervisning af Trine. De to er bare pot og pande og Trine siger også, at Ida har meget talent. Julie rider dog stadig – her i starten-- Kawazaki én gang om ugen, da hun har været hans faste makker siden han kom hjem fra tilridning hos Hanne Brebøll, og synes han skal holde lærdommen ved lige, men mon ikke Ida her i det nye år, får så meget erfaring at hun kan ride sin egen pony alle dage ?

Prada som er efter Soldals Atlas Atlantis og Stegstedgårds Marie Jo, flyttede hjemmefra da hun blev solgt til Stutteri Borrebjerg og skal være deres nye avlshoppe. Held og lykke med hende og hendes afkom!

   

Billede 1: Prada & Julie                                                Billede 2: Kawazaki & Ida

De red alle så flot, så flot i 2012! Året 2012 har været et godt stævneår for Lundemarksgårdponyer og heste og det er blevet til mange flotte resultater og oplevelser, som mange er søde at skrive til os om – bliv ved med det!

Vi er stolte af jer alle sammen, men jeg vil især nævne et par stykker her:

Caroline havde et rigtig flot år i 2012. Hun sendte Lady hjem efter at hun var først blevet B-pony og dernæst A-pony i dressur og det endda med en flot 4 plads til det sidste Landstævne på Lady. Og sidste Landstævne måtte hun også ride på sin egen Lundemarksgårds Favorit i 2012. Finalen var en flot 7 plads i Ecco cup og Caro må nu sande at benene er blevet for lange til toer ponyerne og overdrager derfor ”Futte” til Dagmar, som er sød og dygtig og har noget kortere ben end Caro!

          

Billede 1: Caroline & Lady (Hvor Lady blev B-pony)                    Billede 2: Lady & Dagmar (Dagmar lånte Lady til ØDM 2011 og det er hende der nu skal til at ride Futte)

Som tidligere nævnt, har Caro så i stedet fået sin ”etter” – Layout - og forrygende går det med placeringer til Landstævnerne og på under et år har de nået status af først B derefter A og S pony og endda kvalifikation til DM! Wauuv .. Vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer for parret, som her i efteråret er begyndt at få undervisning af Jette Nevermann.

   

 Billede 1: Caro & hendes Futte                            Billede 2: Caro & Layout har allerede høstet mange røde rosetter

Cecilie og Lundemarksgårds C.Ance (e. Blues Bredan og Lundemarksgårds Scarlet O'Hara) opnåede først at blive B og derefter A-pony til deres allerførste Landsstævne. Ekvipagen fik også en flot anden plads i årets ØDM dressurfinale men desværre er Cecilie nu blevet for ”gammel” til sin pony og hun har allerede fået sig en fin ny hest og C-Ance er sat til salg.

Også Sanne fandt stævnetøjet frem, da hun og Helga red 4 års championater og her fik de både placering og flotte point.

   

Billede 1: Cille & C.Ance (C.Ance blev både B- og A-pony i 2012)                        Billede 2: Sanne & Helga (Sikrede sig et 'R' til Helga ved 4 års championaterne)

Og ved de da ikke hvad de skal lave? Kunne man nok spørge, når man erfarer at Lotte tog initiativ til, og stod i spidsen for et stort pony Lands og distriktstævne i dressur på Møllebakkens rideklub i Slagelse. Sjovt og spændende, og med alle piger og drenge med tilknytning til Lundemarksgård sat i fuld sving. Samarbejdet med Joan og Niels, som ejer stedet, var en meget positiv oplevelse og måske finder hun på at gøre det igen?

Og nye føl blev der født! To hoppeføl blev der i år født her på gården. Zenia fik Lundemarksgårds Zoya e. Casir Ask og Marie fik Lundemarksgårds Nümph e. Hokus. Scarlets hingsteføl, som er født efter at familien flyttede på egen gård hedder alligevel Lundemarksgårds Lysias, da han er både lavet og ”bagt” , medens Scarlet stadig var her hos os. Lysias er efter Layout.

 

Billede 1: Zoya (Kun et par dage gammel)                                            Billede 2: Nümph (På Roskilde Dyrskue)

Avlsresultater er også skønt! Da New Forest kåringen i sidste øjeblik blev flyttet til Fyn valgte vi at vente til 2013 med at få kåret NF hopperne, men i stedet tog vi den 4 års hingst Lundemarksgårds Hannibal med til kåringen og med flotte karakterer ( blandt andet 9 i type og 9 i trav) opnåede han 1 års avlsgodkendelse.

Jeg har før nævnt Lady i dette tilbageblik, men hun opnåede altså også lige at blive Elitehoppe i 2012. Lady har dermed mange flotte titler: Årets hoppe 2006, A-pony i dressur, hingstemor og Elitehoppe og så er det jo fantastisk når man selv har avlet både hende og hendes mor og at oldemor var én af de allerførste indkøbte avlshopper på Lundemarksgård.

   

Billede 1: Hannibal opnåede avlsgodkendelse                                                    Billede 2: Lady blev Elitehoppe

På Roskilde dyrskue fik Marie, Scarlet og Silje alle 23 point i følhoppeholdet og deres afkom fik prædikatet 1. klasses føl!

På Landsskuet blev ét af Layout's afkom, Dalgårdens Lavita, bedste 2 års hoppe – Tillykke til Kirstine og Mathilde.

Rytmes datter Kjeldalsgårds Polka e. Pulsbury Perickles blev bedste hoppeføl ved følskuet i reg. 1. – tillykke også til Kjeldalsgård!

Ved eksteriørbedømmelsen til årets ØDM blev føromtalte Lysias bedste føl og vores næsten naboer var selvfølgelig meget stolte!

     

Billede 1: Kjeldalsgårds Polka                                                Billede 2: Lundemarksgårds Lysias                                                Billede 3: Dalgårdens Lavita

Medaljeregn! Ved de østlige championater og medaljeridning red Sofie Hera til en bronzemedalje i dressur. Julie og Enya fik både Bronze og sølv i dressurridningen og Kasper på Kamille sprang sig fejlfrit til en stolt medalje af Bronze .

        

Billede 1: Hera & Sofie opnåede bronzemedalje i dressur                            Billede 2: Kasper & Kamille opnåede bronzemedalje i spring og vandt klassen       

Billede 3: Julie & Enya opnåede både bronze og sølvmedalje i dressur og vandt bronzemedaljeklassen

Et hundeliv! Er endt. Vi måtte med sorg tage afsked med vores alles, og måske mest Carstens, Golden retriever i 2012. Hun er endnu ikke erstattet af en ny jagthund, da Carsten har byttet riflen ud med en pagaj til en havkajak og endnu ikke har fået undersøgt, om man må have skibshunde med i en grønlændervending!

Vi har dog stadig hund. Great Bel's Elyna (i daglig tale Luna eller bare Lone) er en Grand Danois med harlekin mønster på skindet og hun er så smuk at hun i 2012 opnåede titlen Dansk Champion og også blev BIS og vandt en flot pokal til en udstilling.

Helt uden heste! Rejste Trine til Uganda i efteråret. Hun skulle, som en del af praktikken på seminariet undervise negerbørn i en lille landsby syd for Viktoriasøen. Zorbet blev holdt nogenlunde i gang, medens Hokus holdt ferie og derfor først er ved at være i form igen her ved årsskiftet,

Ellers var Carsten og Lotte på Korfu, hvor de beså onkel Jørgen Eriks gravsted. Sanne var sammen med Sidse i Paris og Carsten og jeg tog turen til Rom sammen med vores naboer. Svigersøn Morten var på klatretur i nogle bjerge (tror det var i Marokko!) og senere vandrede han blandt slanger og kryb i en våd regnskov i Sydamerika.

Knæk og bræk! Lille Trine har naturligvis også i 2012 både brækket og klemt både det ene og det andet. I løbet af året var det vist knæ og ankel der fik en tur og på årets sidste dag brækkede hun også to fingre. I sensommeren faldt Lotte af en hest og måtte transporteres med udrykning til Køge sygehus. Heldigvis var der ”kun” tale om nogle knækkede ribben, men som bekendt tager sådan noget tid . Mathilde, Lille Fie og Ida har alle haft brækket armen i året der gik, men er heldigvis kommet hurtigt over skaderne.

Og tak til de som var til stor hjælp! I efteråret blev jeg opereret hele to gange og med mange heste i stalden og Trine i Uganda måtte resten af familien og de flittige piger, forældre og kærester i stalden tage en ekstra tørn. Tak til jer alle – en uvurderlig hjælp!

Nyuddannet lærer! Sådan én blev Julie her i 2012. Hurra og tillykke med uddannelsen, som allerede har medført et barselsvikariat på fuld tid!

Og så ser vi fremad! Til nye udfordringer og oplevelser i 2013. Vi ved ikke lige hvad og hvornår, men glæder os i hvert fald rigtig meget til de fem føl, som der ventes her hos os i det nye år: Omkring 1. april skal Lundemarksgårds Lady in black (e. Stegstedgårds Figaro) have føl efter Firfod Jens Lyn, og på samme tid venter Dybvadbro's Zenia (e. Ziwago) føl efter Casir ask.

I midten af maj er det Stegstedgårds Marie Jo (e. Malibu II) der skal have føl efter Ronald – det allersidste afkom efter ham, da han desværre døde dagen efter hun blev bedækket. I starten af juni skal Arendze Firfod (e. Zardin Firfod) have føl efter Sir Donnerhall II og i slutningen af juni er det Hattrick Firfod (e. Chopstik) der skal have føl efter Angrib Firfod – hold da op, hvor der bliver liv i børnehaven og hold da op hvor bliver det spændende!

GODT NYTÅR!

Vi glæder os allerede til føltid <3