Materialprøve...

     

Nu er Layout hjemme igen efter 30 dages materialprøve på Vilhelmsborg. Han opnåede 833 point og blev årets vinder af materialeprøven og bedste dressurbetonede hingst, men vigtigst af alt fik han helt utroligt flotte karakterer. Layout har fået rekord høje karakterer fra træningslederen hvor han har fået 9 i trav, 10 i galop og 9,5 i både ridelighed og dressurkapacitet og fra dommeren fik han rekord høj galopkarakter på 9,5. Ingen anden new forest hingst har opnået disse karakterer til 30 dages test.

   

Billeder: Layout med Camilla, pigen som har redet ham fast i løbet af prøven. Layout efter han blev udnævnt som vinder

Beskrivelsen er vi også stolte af: En meget omgængelig hingst som trives godt. Hingsten har en god karakter og arbejder energisk. Gangarterne er særdeles gode i trav og galop, men skridter lidt spændt. Springer med god teknik, dog lidt låst ryg. Konkurrenceegenskaberne er gode i springning og særdeles gode i dressur.

Vi er glade for at have ham hjemme igen og nu skal han bare holde en pause hvor han får lov at komme på fold og slappe af!

Stort tillykke til de andre hingsteejere hvis hingste også bestod med flotte karakterer. Ikke mindst til stutteri Soldal som havde dagens bedste springbetonede hingst, Soldals Atlas Atlantis. Det var et godt hold hingste må man sige :)

Billede: Layout med fremmedrytteren