FAVORIT ER SOLGT!

 

Favorit har fået ny ejer. Caroline Elsner fra Glumsø forelskede sig i ham ved første øjekast og på vejen hjem -- efter at have prøvet ham første gang-- ringede Carolines mor og sagde at det var lige HAM!

Favorit er nu flyttet til Glumsø, på et pragtfuldt sted, hvor alle ser ud til at brænde for stedet og samværet. Mange familiefædre var i gang med at bygge ridehus og stald på stedet da vi afleverede ham en søndag i juli. Alligevel var der tid til at fotografere og lade champagnepropperne springe da Favorit indtog sin nye bolig! Julie (Forvalteren), som har redet Favorit og gjort et uvurderligt arbejde med ham det sidste års tid græd kun lidt, da hun måtte sige farvel og blev da også straks inviteret på besøg hos familien. På vejen hjem sagde Julie: Når nu han skulle sælges, så var det her det bedste sted og det er store ord! Nu skal Julie hjem og starte forfra med en ung pony eller to og hun bliver bare bedre og bedre til det!

Tilbage til nyheder

Tilbage til forsiden