Farvel til søde, blide, smukke Amalfi!


En skrækkelig efterårstirsdag i Oktober mistede vi vores allesammens og især Sannes elskede Amalfi …....

En tarmslyng, som væltede hende så hurtigt, at kun én beslutning var fair og rigtig, satte et brat punktum for for et hesteliv og vi synes nu at der er frygteligt tomt i stalden, hvor Amalfi plejer at stå.

Amalfi flyttede ind her på Lundemarksgården i foråret 2003. Vi købte hende fra Firfod, som har avlet hende, og dér var også hendes søn Angrib Firfod født – Angrib, som vi også er lidt stolte af,fordi han blandt andet er kåret i Oldenburger forbundet og har vundet DRF's 6 års championat i dressur og klaret sig flot til DM i 2010!

Amalfi selv opnåede at blive B-hest i dressur sammen med Sanne. Minderne om de mange fredage til undervisning i et ridehus i Tølløse og turene til stævner vil altid være forbundet med Amalfi.

Desværre nåede vi ikke at få et afkom efter Amalfi, men hun havde jo føl hvert eneste år fordi hun altid passede de andre hoppers føl og tog sig kærligt af dem, når tiden kom, hvor de skulle vænnes fra deres rigtige mor.

Sov sødt kæreste Amalfi, du vil aldrig blive glemt!!