Charme Solgt

I starten af vinterferien kom Line, hendes forældre og hendes underviser til Lundemarksgaard for at kigge på Charme. Line havde haft part i 1½ år på en sød ældre dressurpony, som har lært hende en masse, men nu ønskede hun sig dog lidt mere udfordring og lidt mere fart.

Charme blev 5 år her i slutningen af marts og ham er der masser af energi i - det var dog noget helt andet end hvad Line var vant til, men vi tror at hun allerede havde besluttet sig den første gang hun så ham.

I slutningen af marts kom Line og hendes mor igen til Lundemarksgaard for at prøve Charme og her var de både ude og ride lidt dressur og var en tur i skoven - men der var ingen tvivl - Line havde fundet den pony hun ville have og sådan blev det!:-)

Den 30 marts gik han uden noget gennem dyrlægen og den 10 april kom Charme så ud til sit nye hjem - på vej derud kørte vi til Klindt Rideudstyr, hvor Charme fik tilpasset sadel, bid og hovedtøj, fik dækken, underlag, bandager og en masse andet - det kan man vist kalde en forkælet pony?:-)

Charme kom ud på en stor dejlig fold, hvor der oven i købet var græs, så da vi ville sige farvel til ham, havde han slet ikke tid til det.

VI ØNSKER LINE & HENDES FAMILIE TILLYKKE MED CHARME

OG HÅBER AT I FÅR MANGE GODE TIMER SAMMEN:-)