C-stævne i Vallø

I weekenden den 4-5 august var der Distriktsstævne i Vallø - Lotte, som sidder i bestyrelsen i Vallø, var medarrangør og skulle aflevere eksamensopgaver mandag, så hele familien på Lundemarksgård blev sat i sving så stævnet kunne komme op og køre.

Weekenden forløb dog også uden alt for store problemer.....

Lørdag startede Lotte/Figaro LA1, det var ikke et program der var helt på toppen, men de opnåede da 64% og blev 1.uplac. hvilket jo var rigtig godt!

Søndag startede Sanne & Lumiére deres første stævne siden februar og denne gang debuterede de ligeledes i LB1 - Lumiére syntes at flere ting rundt om banen var lidt farlige, men kom dog ellers fint igennem programmerne og som den eneste hest/pony til stævnet der fik 8 i gangarter!!

Senere søndag skulle Lotte & Figaro starte Kür - de havde sammensat programmet sammen med Morten (underviser) og havde sat musik fra 'Kill Bill' til programmet - Programmet flød rigtig godt og ekvipagen vandt dog også klassen med 5 % over nr. 2 - Desværre indløb der, straks placeringsrækkefølgen var kendt, klage fra Mette Hansen på Horsebo Dot DK, over den udførte sværhedsgrad for både Lotte /Figaro og no. 2 i klassen, nemlig June Berg på Lulu. Mette Hansen lå udenfor placering og adskillige procenter fra de placerede ryttere. Det blev straks afklaret at sværhedsgraden hos både Lotte og June svarede til det udførte program. Herefter nedlagde Mette Hansen officiel protest mod Lotte, fordi hun syntes at Lottes musik lød som om den var længere end den måtte. 

Til sidst valgte Lotte at trække sig vinderpositionen  fordi hun var med i stævneledelsen og Mette Hansen kunne fik lov at indtage præmieskamlen og modtage en præmie hun ikke havde fortjent - Vi håber meget at hun er rugtig glad for den blå roset, det blev til!

Nå men efter denne ret dårlige oplevelse skulle Lotte & Figaro ind og starte LA4 - gejsten og modet var bestemt ikke i top efter den foregående klasse, men de mandede sig dog op og gik ind og red LA4'eren. Det viste sig at være en god idé, idet de fik en flot 2.plads med 60% (dvs. at alle tre gange de har startet LA4 har de opnået 60%)

Ærgerligt at nogle mennesker møder op til stævne med en bunke klager i ærmet til uddeling, hvis dagen ikke forløber som forventet.  Det er på sådan en dag, man overvejer, hvorfor man egentligt bruger sin fritid på frivilligt at arrangere stævner? Åhh jo, det er måske fordi der stadig er flest af de søde, glade og positive!