Årets sidste føl

Kl. ti minutter i et mandag morgen den 12. juni satte folealarmen i gang. Det var Lotte der skulle holde øje med den og hun traskede over i stalden, hvor Lonnie stod og spiste halm uden at se ud som om hun skulle til at fole.

Hun var dog helt våd på halsen, så Lotte gik over for at hente sin telefon og ringede så til Sisse som var på natarbejde. Heldigvis havde Sisse ingen fødsler i Næstved, så derfor var hun assisterende gennem telefonen på stort set hele Lonnies foling.

Alt gik dog som det skulle og ud kom en stor og langbenet fyr - lysebrun og helt uden aftegn. De lange ben var dog lidt besværlige at stå på, men ellers fandt han hurtigt ud af hvor maden var og derefter kunne Lotte & Trine (som var kommet til mod slut) gå i seng igen.

Senere på formiddagen skulle Sanne op til sin næstsidste eksamen i Oldtidskundskab - og da Lonnie jo er Sannes pony blev hun og Lille Trine enige om at han skulle hedde et Græsk gudenavn.

Efter et par overvejelser blev han dog navngivet og årets sidste føl skal hedde:  

Lundemarksgårds Arion